
MINE KLIENTER SIGER
Peter er en gave! Han er ro og tillid, lydhørhed og åbenhed - og hans hænder heler.
Sammen med Peter har jeg oplevet smukke, befriende øjeblikke, hvor krop og psyke finder hinanden. Resultatet er frihed og taknemmelighed - og selvfølgelig skal der arbejdes 🙏🏻
Susanne
Jeg kom til Peter med en krop, der bar præg af længere tids negligering af arbejdsrelaterede stresssymptomer. Gennem Peters rolige væsen, dybe menneskelige indsigt og ejendommelige viden om synergien mellem sindet og kroppen, har Peter gennem sine tryk og massage fjernet min fysiske anspændthed.
Peters behandlinger har medvirket til, at jeg i dag har en klarere fornemmelse af mig selv – herunder i særdeleshed ift. afkodning af kroppens signaler. Jeg giver Peter mine varmeste anbefalinger.
Stefan
Peter er en utrolig dygtig behandler. Jeg følte mig forstået og tryg med det samme. Jeg startede til behandling hos Peter, da jeg havde brug for hjælp til afspænding af kæbespændinger, anspændt vejrtrækning og følelsen af en krop der ikke kunne slappe af. Peters behandlinger hjalp med det samme! Fantastisk - simpelthen!Jeg har fået ny energi, min krop er rolig, min vejrtrækning afslappet, jeg føler ro, balance og glæde i kroppen og i sindet. 1000 tak for dig og dine evner som behandler Peter.
Anja
Jeg bestilte tid hos Peter for at forære mig selv lidt omsorg oven på en travl periode. Det var så godt givet ud og fik mig helt ned i dybe vejrtrækninger og total afspænding. Han fik ram på de tilsyneladende helt rigtige ømme punkter (som jeg ikke vidste jeg havde ondt i) og efterfølgende følte jeg mig enormt afslappet og afstresset. Jeg glæder mig til min næste behandling.
Sidsel
Jeg er meget glad for at gå til kropsterapi/manuvision hos Peter, da behandlingen mærkbart trykudligner ophobet stress og danner modvægt til et travlt arbejds-og familieliv. Derfor vil jeg til hver en tid anbefale en behandling eller et forløb hos Peter, hvis man har fysiske skader eller psykiske ting, man gerne vil give slip på- men faktisk også, hvis formålet bare er velvære.
Rikke
Hvis kroppen ikke har det godt, har vi det heller ikke. Jeg har været til Manuvision-behandling hos Peter flere gange, hvilket blandt andet har haft den effekt, at min lænd har det meget bedre og at jeg giver slip på stres og uro. Derudover går jeg fra hver behandling med en klar oplevelse af fornyet energi, jeg er mere rolig og tilstedeværende. Peter er en nærværende, behagelig og dygtig behandler som er rigtig god til at tune sig ind på kroppens udfordringer, ikke mindst har han en fantastisk evne til at løsne op i kroppens store og små skavanker. Prøv det og du vil med garanti ikke fortryde. De varmeste anbefalinger herfra!